To nye bestyrelsesmedlemmer

Helene Bagger og Jens Anders Wejsmark Sørensen er efter generalforsamlingen bestyrelsens nye ansigter.

Den nye bestyrelse. Bagest: Iben Danielsen, Jens Wejsmark, Anja Dybris, Helene Bagger, Hanne Fokdal Barnekow og Mikael Hjuler. Forrest: Pernille Nørregaard, Kristian Melgaard og Nana Toft. Foto: Anita Corpas
Den nye bestyrelse. Bagest: Iben Danielsen, Jens Wejsmark, Anja Dybris, Helene Bagger, Hanne Fokdal Barnekow og Mikael Hjuler. Forrest: Pernille Nørregaard, Kristian Melgaard og Nana Toft. Foto: Anita Corpas

Efter mange års tro tjeneste valgte Jesper Odde Madsen og Aase I. Madsen at sige stop ved generalforsamlingen lørdag den 6. marts 2010. Bestyrelsen kan derfor byde velkommen til to nye medlemmer, der blev klappet ind uden kampvalg.

Helene Bagger

Helene Bagger er pressefotograf og holder til dagligt til på Stickelbergs Bureau i Århus. Hun er uddannet pressefotograf fra Århus Stiftstidende i 1992, og har været freelancer siden maj 2008. Helene er 39 år og har tre børn. Valget af Helene betyder, at bestyrelsen nu tæller to fotografer, da Mikael Hjuler har været bestyrelsens eneste fotograf i mange år.

Helene håber, at hun kan bidrage til bestyrelsens arbejde både på fotoområdet, men i høj grad også i kraft af, at hun er forholdsvis ny freelancer, og derfor kan give et andet perspektiv på freelancespørgsmål end bestyrelsens mere erfarne medlemmer. Du kan læse mere om Helene på baggerfoto.dk.

Jens Anders Wejsmark Sørensen

Jens Anders Wejsmark Sørensen er journalist og til dagligt bosidende i Amsterdam, hvorfra han dækker store og små begivenheder fra Nederlandene i tekst, lyd og billeder. Jens er uddannet bibliotekar og journalist. Han er 49 år og har været freelancer siden 2005.

Jens vil gerne sætte mere fokus på det internationale samarbejde i bestyrelsen, og så vil han gerne gøre en forskel i en verden, hvor flere og flere bliver freelancere, og hvor han oplever en mangel på respekt for freelancernes arbejde og vilkår. Du kan læse mere om Jens på jawsmedia.dk.

Den nye bestyrelse

Efter generalforsamlingen består bestyrelsen af:
Kristian Melgaard, formand
Iben Danielsen
Hanne Fokdal Barnekow
Anja Dybris
Nana Toft
Pernille Nørregaard
Helene Bagger
Jens Rossen
Mikael Hjuler
Elon Cohn

Jens Anders Wejsmark Sørensen

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Oprettet 8-3-2010 17:03 · Sidst ændret 8-3-2010 17:04

Kommentarer

RSS
FreelanceGruppen
Opret profil Login
Udskrift af http://www.freelancegruppen.dk/nyheder/index.php?id=2034 (08-09-2010 02:34:52)